Har du krav på flykompensation, når flyet er forsinket pga. uvejr?
I netop disse dage oplever man i mange lufthavne, at fly bliver forsinket eller helt aflyst.
Men hvad er dine rettigheder, når dit fly bliver aflyst pga. is og sne?
___________________________________________________________________________
Som altovervejende udgangspunkt, har du krav på flykompensation, hvis dit fly bliver forsinket 3 timer eller derover, eller hvis dit fly bliver aflyst mindre end 14 dage før planlagt afrejse.
Kompensationens størrelse afhænger af, hvor du skal hen. På en tur til Malaga i Spanien, har du f.eks. krav på 400 Euro (ca. 3.500 kr.).
Er der imidlertid tale om en såkaldt ”usædvanlig omstændighed”, som ikke kunne være undgået, er flyselskabet ikke forpligtet til at betale flykompensation.
Det afhænger af de nærmere omstændigheder, om flyselskabet kan påberåbe sig denne undtagelse.
En god rettesnor er altid, hvordan flytrafikken i øvrigt bliver afviklet. Hvis andre flyselskaber godt kan lette og lande – måske med kortere forsinkelse – er der næppe tale om en ”usædvanlig omstændighed”, som ikke kunne være undgået, hvis dit fly bliver 16 timer forsinket.
Omvendt: Hvis hele luftrummet har været lukket, og du måske alene blev 2-3 timer forsinket, er du formentlig ikke berettiget til flykompensation.
Kontakt os, hvis du vil have en vurdering af, om du har krav på flykompensation. Vi har ført tusindvis af retssager om flykompensation ved dårligt vejr, og sidder klar til at hjælpe dig.
Du kan også læse mere om dine rettigheder her: Flykompensation – Flyadvokaten ApS.