Sådan gør du, hvis dit fly bliver aflyst
Hvis dit fly bliver aflyst, og der er under 2 uger til planlagt afgang, bør du:
- Bede om en forklaring på, HVORFOR dit fly er aflyst, om muligt skriftlig. Det er værdifuldt senere, når du skal søge om kompensation eller refusion;
- Hvis flyselskabet tilbyder dig en omlægning af din rejse, skal du bede om at få tilbuddet skriftligt (også selvom du takker nej til tilbuddet). Du er sjældent forpligtet til at vente i dagevis på at komme videre til din destination.
Hvis flyselskabet ikke af sig selv refunderer de udgifter, flyselskabet er forpligtet til, og/eller hvis du ikke modtager flykompensation, kan du selv rette henvendelse til flyselskabet, og anmode om det.
Hvis du vil slippe for besværet – eller hvis flyselskabet afviser dit krav – kan du også oprette din sag hos Flyadvokaten.
Det vil være os en stor glæde at hjælpe dig med dit kompensations- eller refusionskrav.
Hvor meget kan jeg få i flykompensation?
Kompensation er en slags erstatning for flyaflysningen.
Du har krav på enten 1.865 kr. (250 Euro), 2.985 kr. (400 Euro) eller 4.500 kr. (600 Euro) i kompensation, hvis dit fly bliver aflyst. Dette gælder uanset hvor- eller hos hvem, du har købt flybilletterne. Du har altså også krav på flykompensation, hvis du har købt en charterrejse eller anden pakkerejse.
Det afgørende for, hvor meget du har krav på i flykompensation, er destinationen – Jo længere du skal flyve, jo større er kompensationen. Hvis din rejse fra Danmark går til f.eks. Kreta, Mallorca eller Malaga (eller den modsatte vej), har du f.eks. krav på ca. 2.985 kr. (svarende til 400 Euro).
Uanset om dit fly bliver aflyst pga. vejret eller om det er pga. flystrejke, kan vi hjælpe dig med at få kompensation.
Erstatning for udgifter i forbindelse med aflysning
Hvis flyselskabet aflyser dit fly og du takker nej til en omlægning af rejsen, skal flyselskabet refundere den fulde købspris for billetten. Pengene skal du have inden en uge.
Hvis du selv køber nye billetter hos et andet flyselskab, og de nye flybilletter er dyrere end de oprindelige, kan du kræve at få differencen betalt.
Hvis flyselskabet ikke tilbyder dig rimelig forplejning, kan du købe mad og drikkevarer i rimelige mængder og efterfølgende kræve pengene dertil REFUNDERET af flyselskabet.
HUSK at gemme alle kvitteringer vedr. dine udgifter. Og husk, at det skal fremgå af kvitteringerne, hvad der er købt og hvornår.
Flyselskabet er i øvrigt ikke forpligtet til at dække øl, vin og spiritus – heller ikke i forbindelse med måltider.
Danmarks ENESTE advokatfirma med speciale i flypassagerers rettigheder
Det er din garanti for kompetent, effektiv og sikker behandling af sagen
No cure, no pay
Hvis du ikke får penge, gør vi heller ikke!
Mere end 40.000 førte retssager
Mere end 10 års erfaring