Nægtet boarding på Swiss International Air Lines?
Du har krav på øjeblikkelig betaling af flykompensation, hvis du bliver afvist af flyselskabets personale, når du møder op til tjek-ind eller boarding i lufthavnen.
Det fremgår af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser. Det er den forordning fra EU, som vi normalt kalder ”Flyforordningen”.
Flykompensation ved boardingafvisning?
EU-Domstolen har i en dom fastslået, at det er underordnet, om boardingafvisningen skyldes, at flyet er overbooket, driftsmæssige forhold eller (uberettigede) påstande fra flyselskabet om, at du f.eks. mangler visum eller lign.
Der kan også være tale om en boardingafvisning, hvis Swiss International Air Lines har blokeret hjemrejsen, fordi man ikke er mødt op til udrejsen (af årsager, som kan tilskrives Swiss International Air Lines, f.eks. manglende kommunikation).
I en sådan situation har man krav på flykompensation, da blokeringen af hjemrejsen også betragtes for en boardingafvisning. Også dette følger af en EU-dom.
Bliver du afvist ved boarding, anbefaler vi, at du dokumenterer din tilstedeværelse i lufthavnen. Tag f.eks. et billede, så du kan bevise, hvornår du var tilstede og hvor, du forsøgte at tjekke ind. Bed også gerne om en skriftlig forklaring på boardingafvisningen fra Swiss International Air Lines.

Hvor meget kan jeg få I kompensationen ved boardingafvisning?
Kompensationen pr. person opgøres i henhold til Flyforordningen på baggrund af distancen mellem passagerernes afrejsedestination og det endelige bestemmelsessted:
- For flyvninger op til 1.500 km. kan kompensationen udgøre 250 Euro;
- For flyvninger mellem 1.500 km. og 3.500 km. kan kompensationen udgøre 400 Euro;
- For flyvninger på over 3.500 km. (og alle flyvninger uden for EU) kan kompensationen udgøre 600 Euro;
Sådan får du flykompensation fra Swiss International Air Lines
Hos Flyadvokaten kender vi alt til dine rettigheder.
Vi er det eneste advokatfirma i Danmark med speciale i flypassagerers rettigheder, og med mere end 10 års erfaring har vi et indgående kendskab til reglerne ved boardingafvisning og forsinkede- og aflyste fly.
Kontakt os for at høre mere om dine rettigheder ved flyforsinkelse, aflysning eller hvis dit fly er overbooket.

Prisen for at få flyhjælp
Hos Flyadvokaten synes vi, at alle skal have adgang til juridisk rådgivning hos en advokat.
Vi tilbyder derfor NO CURE, NO PAY. Det betyder, at vi kun skal have honorar, hvis vi lykkes med at få kompensation fra Swiss International Air Lines til dig. Det er med andre ord uden risiko for dig, at overdrage din sag mod Swiss til os.

Om Swiss International Air Lines (SWISS)
Swiss International Air Lines (SWISS) er Schweiz‘ største flyselskab. SWISS har sin operative base i Zürich og hovedkontor i Basel.
Swiss International Air Lines flyver til alle kontinenter, med undtagelse af Australien og Antarktis.
Swiss International Air Lines ejes af Lufthansa Group, en af de største luftfartsgrupper i Europa, som også ejer Lufthansa, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Eurowings.
Swiss International Air Lines har en flåde på omkring 90 fly (per 2025). Flåden består af en kombination af kort- og langdistancefly, herunder Airbus A220, Airbus A330, Boeing 777 og Boeing 787, som bruges til forskellige ruter, afhængigt af destination og passagerbehov.
Swiss er et af de bedst rangerede europæiske flyselskaber. Det bedst rangerede europæiske flyselskab er Air France, som blev kåret til verdens 9. bedste flyselskab ved Skytrax World Airline Awards, som er verdens største, årlige tilfredshedsundersøgelse blandt flypassagerer.
Swiss blev ved samme lejlighed kåret til verdens 10. bedste flyselskab.

Danmarks ENESTE advokatfirma med speciale i flypassagerers rettigheder
Det er din garanti for kompetent, effektiv og sikker behandling af sagen
No cure, no pay
Hvis du ikke får penge, gør vi heller ikke!
Mere end 40.000 førte retssager
Mere end 10 års erfaring