Kan flyselskabet kræve at se dit pas, inden de udbetaler din flykompensation?


Det korte svar er NEJ. I en afgørelse fra januar 2020 har Københavns Byret fastslået, at flyselskabet ikke kan kræve, at passagerer anmelder deres krav i henhold til Flyforordningen på en bestemt måde, ligesom flyselskabet heller ikke kan kræve at modtage kopi af pas eller anden billedelegitimation.


I Flyforordningen er der ikke krav om, at flypassagerer, som anmoder om kompensation i anledning af en flyforsinkelse, skal anmelde deres krav på en særlig måde.

Tværtimod fremgår det af Flyforordningens art. 15, at forpligtelser over for passagerer i henhold til Flyforordningen ikke må begrænses eller ophæves, f.eks. ved en restriktiv klausul.

Til trods for dette, er der mange flyselskaber, som kræver, at passagererne udfylder en elektronisk formular, hvis passagererne vil gøre krav gældende i henhold til Flyforordningen (f.eks. hvis passagererne kræver kompensation). I visse tilfælde er det en besværlig proces, og – værst af alt – er det ikke muligt efterfølgende, at dokumentere, at formularen er udfyldt og indgivet, bl.a. fordi passagererne ikke modtager en kvittering og heller ikke kan gemme formularen. Dette svækker passagerernes retsstilling.

Den 31. januar 2020 fastslog Københavns Byret imidlertid, at flyselskabet ikke kan betinge sig, at passagererne udfylder en bestemt formular.

Uanset på hvilken måde, passagererne gør deres krav gældende, har de krav på, at flyselskabet behandler ansøgningen om kompensation.

Ligeledes, fastslog retten, kan flyselskabet ikke kræve, at passagererne fremsender kopi af pas, billet og boardingkort.

Afgørelsen er helt i tråd med EU-Domstolens C-756/18, som fastslår, at Flyforordningen, og navnlig dens artikel 3, stk. 2, litra a, skal fortolkes således, at passagerer, som har en bekræftet reservation til en forsinket flyafgang, ikke kan nægtes kompensation alene af den grund, at passagererne ikke i forbindelse med deres anmodninger om kompensation har bevist deres tilstedeværelse ved indcheckning, f.eks. ved hjælp af boardingkort, medmindre det (af flyselskabet) påvises, at disse passagerer ikke var om bord på det pågældende, forsinkede fly.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, vil vi meget gerne hjælpe dig.

 

Det siger vores kunder

Tryg hjælpTrygt at få hjælp fra en advokat. Fik kompensation og erstatning for nye flybilletter. Kan klart anbefales 🙂   Christina
Christina
Kompenseret kunde
Vundet sag mod RyanairVores fly fra London blev aflyst og Ryanair svarede aldrig da vi selv skrev til dem. Flyadvokaten trak dem så i retten, og vi vandt sagen. Tak, vi kunne ikke have gjort det uden jeres hjælp.
Alice og Svend-Erik
Kompenseret kunde
Mega god advokathjælpMeget professionel og kyndig advokathjælp og nemt at få hjælp derfra. Sagen blev behandlet ordentligt fra start til slut.
Michela Lykke Juul Tyron
Kompenseret kunde
Virkelig god serviceSuper service fra start til slut. For mit vedkomne var det kæmpehjælp. Vil sikkert godt kunne selv, men fedt der bare komme penge ind på konto uden at jeg selv gør noget.
Mie Mogensen
Kompenseret kunde
Enormt god sagsbehandlingFlyadvokaten holdt fast i erstatningskravet hele vejen igennem retssystemet og vandt sagen.
Jesper Theil Nielsen
Kompenseret kunde

Skriv til os

33433333