Revision af Flyforordning (EF) nr. 261/2004 er (stadig) på vej


Europa-Kommissionen har den 29. november 2023 stillet forslag om en ændring af Flyforordningen og lovarbejdet i EU er i fuld gang. Her får du en status.

Den 29. november 2023 stillede Europa-Kommissionen forslag om en ændring af Flyforordningen (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser).

Forslaget indeholder bl.a. nogle helt nye regler i sådanne tilfælde, hvor rejsen er købt gennem en billetformidler (en såkaldt ”OTA’er” (Online Travel Agent)).

Sådanne regler mangler vi. Din retsstilling er nemlig markant dårligere ved bl.a. flyaflysning, når du køber dine flybilletter gennem en billetformidler, f.eks. Flybillet.dk eller Travellink. Det kan du læse mere om her.

Europa-Kommissionen lægger i øvrigt op til, at der skal indføres en ny standardformular, som passagerer, der søger kompensation/udlæg, fremover kan anvende for refusion og kompensation.

Endvidere indføres en forpligtelse for luftfartsselskaberne til løbende at offentliggøre hvor gode (eller dårlige) de er til at overholde reglerne i (f.eks.) Flyforordningen.

Endelig indføres der samlede rettigheder ved forskellige transportformer (beskyttelse af passagerer under multimodale rejser), som supplerer de rettigheder, som passagererne allerede har, når de rejser med blot én type transport. Reglerne vil gælde, når passagerer har én samlet billet til flere transportformer, f.eks. bus, tog og fly, ligesom der indføres yderligere beskyttelsesregler for rejsende med handicap eller nedsat mobilitet.

Den 31. maj 2024 er Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (”EØSU”) kommet med en udtalelse til Kommissionens forslag, som EØSU støtter. Bl.a. anføres det af EØSU, at der er behov for at foretage en tydelig regulering af retten til kontant refusion, når rejsen er købt gennem en billetformidler.

Der har desuden været møder i Rådet i forbindelse med forslagets første behandling hhv. den 5. december 2023, 20. marts 2024, 9. april 2024, 29. november 2024 samt 6. december 2024.

På det seneste møde i Rådet den 6. december 2024 har Rådet fremsat en række ændringsforslag til Europa-Kommissionens forslag fra den 29. november 2023, navnlig vedrørende passagerers ret til refusion, når rejsen er bestilt gennem en billetformidler, samt flyselskabernes forpligtelse i (den nye) art. 14 til at orientere passagererne.

Det forventes, at Europa-Parlamentet nu skal tage stilling til Rådets ændringsforslag.

Hos Flyadvokaten følger vi lovgivningsarbejdet tæt.

Det siger vores kunder

Tryg hjælpTrygt at få hjælp fra en advokat. Fik kompensation og erstatning for nye flybilletter. Kan klart anbefales 🙂   Christina
Christina
Kompenseret kunde
Vundet sag mod RyanairVores fly fra London blev aflyst og Ryanair svarede aldrig da vi selv skrev til dem. Flyadvokaten trak dem så i retten, og vi vandt sagen. Tak, vi kunne ikke have gjort det uden jeres hjælp.
Alice og Svend-Erik
Kompenseret kunde
Mega god advokathjælpMeget professionel og kyndig advokathjælp og nemt at få hjælp derfra. Sagen blev behandlet ordentligt fra start til slut.
Michela Lykke Juul Tyron
Kompenseret kunde
Virkelig god serviceSuper service fra start til slut. For mit vedkomne var det kæmpehjælp. Vil sikkert godt kunne selv, men fedt der bare komme penge ind på konto uden at jeg selv gør noget.
Mie Mogensen
Kompenseret kunde
Enormt god sagsbehandlingFlyadvokaten holdt fast i erstatningskravet hele vejen igennem retssystemet og vandt sagen.
Jesper Theil Nielsen
Kompenseret kunde

Skriv til os

+45 33 43 33 33